Årets gang i Dragør Roklub stater med en Nytårs kur for alle medlemmerne hvor vi spiser sammen og quizzer og hygger os i festligt lag.
Der er ofte standerhejsning den weekend, hvor vi skifter til sommertid. Her markerer vi at sommer sæsonen starter og vi kan ro på vandet igen samtidig med vi stadig kan ro indendørs.
Igennem hele sommer sæsonen har vi klubaftner, hvor vi griller sammen. Ideen er at man selv tager det man vil grille med og en grønsag og så laver vi fælles salater og spiser sammen.
Vi har ofte standernedhaling i den weekend, hvor vi skifter til vintertid. Her starter vi tit dagen med at få den sidste rotur på vandet og mødes så senere på dagen og spiser sammen og markerer at sommersæsonen er ovre og vi nu begynder på ergometer roning.
Vi har en venlig konkurrence med roklubben Øresund som kulminerer i en Klaubautermandsfrokost i vintersæsonen.
I december mødes vi en hverdags aften for at sige god jul til hinanden og få en æbleskive og et glas gløgg.
Ind i mellem har vi medlemsmøder om f. eks. knob, ture i løbet af året og andre emner som kan være interessante eller relevante.
Vi afholder selv kortstyrmandskurser når der er nogle medlemmer der ønsker det.